Praktiske oplysninger
Instruktører: Marianne Åkjær, Anne Daugaard, Lisbeth Keller
Træning 2 dage, lørdag kl. 9.00 - søndag
Dette er holdet for hundeføreren, der har stillet til B-konkurrence - eller lige er på trapperne til sin første start.
På holdet vil vi nørde og finpudse detaljer. Se på hele øvelser og flere øvelser i kæde.
Vi skal grine og have det sjovt med hinanden og med hundene.
Medbring masser af godbidder, din hunds yndlingslegetøj og godt humør.
Ved tilmelding/Inden kurset vil vi gerne vide lidt om dig og din hund. Erfaring, race og alder på hunden og ikke mindst om der er en (eller flere) specifikke detaljer, du gerne vil have nye øjne på.
Der er ikke spor på dette hold.
Dine trænere er Marianne Åkjær, Lisbeth Keller og Anne Daugaard. Til sammen har vi ca.100 års erfaring som instruktører, kredsinstruktører og ikke mindst hundeførere. Vi har deltaget i mesterskaber, gået på kursus i ind- og udland, dyrket flere forskellige grene inden for hundesport og tilbragt utallige timer med egne hunde på baner, i skoven og på marker.