Praktiske oplysninger
Træning 2 dage, lørdag og søndag, instruktør og kursister mødes fredag kl. 19.30-20.30 1. sal i hovedhuset, hvor de introducerer sig for hinanden. Velkomst lørdag kl. 9.00 i spisesalen
Instruktør Peter Schmidt og Mette Kristensen, begge DcH Hadsten
Er du klar til Åben klasse?
- Men hvordan holder du overblikket, når du ikke ved, hvor mange kilder du leder efter?
- Hvordan ved du, om du har søgt området grundigt nok?
- Og kan du stadig læse din hund, når den sidste kilde måske allerede er fundet?
På dette 2-dages kursus på Himmerlandgården går vi helt tæt på Åben klasses udfordringer.
Vi arbejder med så mange forskellige momenter som muligt og sætter fokus på både søgestrategi, overblik, læsning af hund og samarbejdet mellem hund og fører.
Du får masser af praktisk træning, nye udfordringer og konkrete værktøjer, som du kan tage med hjem i din egen træning.
Er du klar til at slippe kontrollen lidt – og stole på din hund?
Forudsætninger:
Bestået som minimum en Nose Work klasse 1 (gælder både DcH og Dkk)
Hunden er duftsikker på lavendel og eukalyptus
Instruktørbeskrivelse:
Peter Schmidt
Peter Schmidt har arbejdet med Nose Work i mere end seks år og har udviklet en stor faglig interesse for Nose Work og nørder I færtteori. Han er kendt for sin grundige tilgang til sporten og sin evne til at formidle komplekse emner på en forståelig og inspirerende måde.
I 2025 er Peter uddannet til DcH kredsinstruktør i Nose Work, og han har gennem årene deltaget i en lang række kurser og camps med både danske og udenlandske undervisere. Denne brede uddannelse har givet ham et solidt teoretisk og praktisk fundament i arbejdet med hunde og fært. Da Peter selv er stor konkurrence menneske, har han også stor erfaring I at gå til konkurrence og hvad der forlanges af hund og føre I alle klasser
Peter har to hunde:
- J-Lo, 10 år rulab – Klasse 3-hund I DKK, der har kvalificeret sig til DM i DKK i både 2024 og 2025. Klasse 2 I DcH og Danmarksmester I NW 2026
- Ester, 3 år hønserulab – træner klasse 2
Mette Kristensen
Mette Kristensen har arbejdet med Nose Work i knap fem og et halvt år og har tidligere været føl hos Peter Schmidt, hvilket har givet hende et stærkt fagligt fundament på Nose Work og fært – elsker at nørde og få ny viden.
Hun har en særlig interesse for hunde med udfordringer, high drive-hunde, og hvordan førerens energi og adfærd påvirker hundens præstation. Er uddannet kredsinstruktør i Nose Work i 2025 og har desuden deltaget i adskillige kurser og camps med både danske og udenlandske instruktører.
Mette har to hunde
- Frida, 5 år ruhåret hønsehund – klasse 3 i både DKK og DcH.
- Ziggi, 3 år ruhåret hønsehund– Klasse 1 I Dch og DKK. Træner klasse 2 og er tidligere internathund med udfordringer.